Sådan skriver du gode SEO-tekster til din professionelle hjemmeside

Sådan skriver du gode SEO-tekster til din professionelle hjemmeside

Sådan skriver du gode SEO-tekster til din professionelle hjemmeside 2200 1667 Lund Hjemmesider

Ønsker du at komme til tops i Googles rankings, er det alfa og omega at skrive gode SEO-tekster til din hjemmeside. En SEO-tekst kan dog ikke skrives på få minutter. Du bliver nødt til at tage hensyn til en række punkter under skrivningen. I det følgende får du et indblik i disse punkter. Så kan du forhåbentligt vække både dine kunders og Googles interesse.

Hav brugeren in mente hele tiden

Det første, du skal tænke på, når skriveprocessen går i gang, er brugerens oplevelse. Hvis du skriver direkte til søgemaskinen, vil dine kunder gå tabt i teksten. De vil kede sig ufatteligt og springe videre til hjemmesider, som tager hensyn til deres behov. Inden skriveriet går i gang, skal du derfor tænke på, hvilket unikt indhold du vil kunne tilbyde kunden. Derudover overveje hvilke ønsker, kunden har angående de pågældende informationer. Teksten skal være behagelig og give kunden lyst til at læse hele teksten færdig i stedet for blot at skimte indholdet igennem. Hermed får du kunden til at komme tilbage til din hjemmeside for at læse andre spændende tekster.

Teksternes længde

Eftersom Google holder mere af lange tekster end korte, skal du ligeledes huske på længden af dine SEO-tekster. En rigtig god SEO-tekst skal helst fylde omkring 1000 ord og gerne det dobbelte. Så sørg for at holde en fornuftig brainstorming session, inden du går i krig med SEO-tekster. Selvom teksterne gerne skal være af en vis længde, er det dog vigtigt, at du ikke glemmer at tilbyde kunden unik og fornuftig viden. Dette bringer os videre til næste punkt.

Teksternes kvalitet

Gode SEO-tekster skal altid byde på gode og relevante informationer. Hermed skal du i denne forbindelse minde dig selv om punktet angående brugerens oplevelse og behov. Sørg for, at de 1000 ord kun består af væsentlige afsnit, som vil give svar på deres spørgsmål, som de har tastet ind i søgemaskinens felt. Derfor skal ordet fyldtekst for alvor glemmes. Tænk desuden på at have en personlig skrivestil, som vil fange brugernes opmærksom. Dertil skal du for guds skyld ikke glemme at læse korrektur på teksterne. Ingen vil læse en tekst færdig, hvis den er fyldt med grammatiske fejl.

Linkbuilding

Google tager i den grad hensyn til, at anerkendte, og ikke mindst, relevante hjemmesider linker til din hjemmeside. Så er spørgsmålet bare, hvordan du får andre virksomheder samt andre interessante profiler til at linke til dit indhold. En mulighed er at skrive forskellige gæsteindlæg til andre hjemmesiders blogs. Dette giver især mening, hvis du er ekspert inden for et bestemt område. Diverse magasiner og aviser vil eksempelvis kunne tage imod din professionelle viden inden for et interessant område, som deres læsere værdsætter. På den måde kan du linke tilbage til din egen hjemmeside og få fat på en lang række af mulige brugere og potentielle kunder. En anden mulighed er at betale for at lægge artikler op på forskellige linkkataloger, så de pågældende artikler kan linke tilbage til din hjemmeside. Derudover kan du starte din egen blog op på diverse hjemmesider såsom Amino eller LinkedIn. Hermed kan du linke tilbage til din hjemmeside i teksterne på bloggen. Bliv endnu skarpere på linkbuilding her.

God link-struktur og søgeord

Udover at linke til dine tekster fra andre blogs, kan du også linke til andre relevante artikler på din egen hjemmeside. Husk derfor på at have en overskuelig link-struktur på hjemmesiden. Der skal være rig mulighed for at finde relaterede emner, en eventuel shop og downloads. Hermed vil brugeren få øget sin positive oplevelse af hele hjemmesiden og få lyst til at tilbringe en stor portion tid på siden, som Google vil lægge mærke til.
Sidst, men ikke mindst, er det nødvendigt at inkorporere en række relevante søgeord i SEO-teksterne. Disse ord understreger nemlig overfor Google, hvilket indhold dine tekster byder på. Sørg for ikke at skrive søgeordene/nøgleordene for mange gange i teksterne, eftersom dette blot vil jage læseren væk. Tag dem med i artiklens overskrift og nogen af underoverskrifter (h-tags). Inkluder dem herudover få andre steder i løbet af teksten, hvor det er naturligt at have dem stående.

Lund Hjemmesider - vi udvikler professionelle hjemmesider og webshops.
Det er gratis og uforpligtende

Hiv fat I os - så tager vi en uforpligtende snak

Du er altid meget velkommen til at tage fat i os, for at høre mere om hvad vi kan gøre for sin virksomhed. Gode råd er gratis hos os, og uanset om vi skal levere din nye hjemmeside eller ej, sørger vi for, at du altid får en god oplevelse hos os.