Vigtigheden af sociale medier i din markedsføring

Vigtigheden af sociale medier i din markedsføring

Vigtigheden af sociale medier i din markedsføring 2500 2500 Lund Hjemmesider

Siden den beskedne start for flere år tilbage er de sociale medier nu sprunget frem i lyset. De har indtaget hele verden med storm, herunder også Danmark. I Danmark bruger 67% Facebook, mens der på verdensplan er omkring to milliarder brugere. Og tallet er stigende. Dette er en utrolig udvikling, og i takt med udviklingen er de sociale medier ligeledes blevet en uundværlig kanal for virksomheder. Det er en fantastisk mulighed når virksomheder de skal markedsføre sig. Har din virksomhed ikke alleredetaget stilling til sociale medier i markedsføringsstrategien, er det bare med at spærre øjnene op og følge nøje med i dette indlæg.

Gennemgang af de mest brugte medier

Facebook er stadig den klart tungeste dreng i klassen, men med tiden er der poppet en lang række andre spændende medier frem. Vi danskere kaster os lystigt over disse nye platformer, hvilket er til enhver virksomhedsejers fordel, fordi det betyder endnu flere mulige markedsføringskanaler. I Danmark ser fordelingen i procent af befolkningen således ud (februar 2018):

  • Facebook 67%
  • Snapchat 25%
  • Instagram 24%
  • LinkedIn 24%.

Disse taler sit klare sprog, og er du ikke allerede i gang med at udnytte mulighederne, bør du kraftigt overveje det. Herunder vil du finde mere om fordele ved markedsføringsformen, samt hvordan du kan komme let, billigt og effektivt i gang.

De mange fordele ved sociale medier

Har du ikke allerede øremærket nogle kroner til sociale medier? Her kommer der nogle af de positive elementer, du vil kunne mærke, hvis du får sat gang i denne markedsføringsverden.

1. Udbred let kendskabet til dit brand

Uanset din virksomhedstype er det alfa og omega, at dit brand, produkt eller ydelser, bliver kendt på markedet. Du kan have det bedste produkt i hele verden, men uden kendskab fra potentielle kunder, vil drømmen om succes aldrig blive til noget. Ved at bruge de sociale medier, kan du hurtigt skabe opmærksomhed om din virksomhed eller produkt. Desuden kan du meget præcis ramme den målgruppe, du vil være kendt hos, hvilket bringer os til næste fordel.

2. Mulighed for at vælge specifik målgruppe

Når du promoverer dig med annoncer på Facebook, kan du være meget specifik, i forhold til hvem du vil ramme med markedsføringen. Du kan altså sortere alle de uinteressante fra, og du kan i stedet målrette din annoncering på baggrund af brugernes interesser, køn, alder og ja, helt ned til deres bydel eller gade. Du kan altså starte op med et lille budget og blot gå efter en lille målgruppe, du ved har interessen for dit produkt.
Endvidere kan du også lave organiske opslag, som alle personer, der liker din side, vil se. Derfor er det vigtigt, at du laver noget spændende indhold og dermed får flere følgere og potentielle kunder.

3. Knyt et tættere bånd til kunderne

Med sociale medier behøver du ikke at opretholde den professionelle facade hele tiden. Nej, du kan komme på bølgelængde med dine kunder og snakke til dem i øjenhøjde. Dette kan medvirke til et styrket bånd mellem kunden og virksomheden, og er der en ting, som er god for forretningen. Er der troværdige og glade kunder, vender de i højere grad tilbage og køber mere. Desuden vil de i mange tilfælde tale positivt om virksomheden, og af den vej skabe nye kunderelationer.

4. Øget trafik på din side

Laver du nogle gode annoncer og organiske opslag på Facebook, vil de lede til, at der kommer en øget trafik på din side. Det vil med stor sandsynlighed medføre flere salg, men ligeledes vil det være positivt i Googles øjne. Din side kan dermed komme til at rangere bedre i søgeresultaterne og booste din trafik yderligere. Læs mere om hvordan du let kan forbedre din hjemmesides placering på Google her.

Start stille og billigt ud med retargeting

Når du skal ramme potentielle kunder, er der mange måder, hvorpå du kan gøre det. Det kan være svært i starten, hvis du ikke er helt inde i, hvordan du segmenterer målgrupper. Dog kan du altid benytte retargeting, hvilket er en promoveringsform, hvor kun de personer, der har besøgt din side, får annoncerne. Dette er en god start, fordi personer, der kigger på dine side, altid er gode og i flere tilfælde varme leads. Derfor er mulighederne for salg hos disse kundegrupper enormt gode. Retargeting koster desuden ikke særlig mange penge og er derfor en god start for enhver virksomhed.

Er du ikke allerede med på bølgen, er det med at komme i gang, hvis du ikke vil falde bagud. Faktisk har du ikke råd til ikke at gøre brug af sociale medier. God fornøjelse!

Lund Hjemmesider - vi udvikler professionelle hjemmesider og webshops.
Det er gratis og uforpligtende

Hiv fat I os - så tager vi en uforpligtende snak

Du er altid meget velkommen til at tage fat i os, for at høre mere om hvad vi kan gøre for sin virksomhed. Gode råd er gratis hos os, og uanset om vi skal levere din nye hjemmeside eller ej, sørger vi for, at du altid får en god oplevelse hos os.