Sådan indekserer Google din hjemmeside

Sådan indekserer Google din hjemmeside

Sådan indekserer Google din hjemmeside 2500 1669 Lund Hjemmesider

Google er uden tvivl den mest betydningsfulde af alle søgemaskiner. Ud af 100 søgninger sidder Google på 94 af dem, hvorfor det ikke giver meget mening at spilde alt for meget krudt på at forstå, hvordan og hvorledes man søgemaskineoptimerer sin hjemmeside til fx Bing. Men lad os dykke lidt ned i, hvordan Google læser og indekserer din hjemmeside, så du kan arbejde målrettet med forbedringer, der optimerer dine muligheder for at opnå bedre placeringer i søgeresultaterne.

Google begynder oppefra og ned

Forestil dig, at din hjemmeside er en bageopskrift på en tærte. Der er andre hjemmesider, der også er opskrifter på tærter, hvorfor du skal sørge for at lave en rigtig god opskrift, som Google synes om, da den lever op til deres retningslinjer. Google begynder nemlig med at læse dit title tag, hvilket er det øverste i din browser. Vil du gerne findes på “hindbærtærte”, skal dit søgeord fremgå i dit title tag, altså “hindbærtærte”. Herunder ser du et eksempel på et title tag.

Når Google har set på dit title tag, bevæger den sig videre nedad. Din URL er næste skridt. Angiver din url ikke noget om søgeordet ”hindbærtærte”, begynder Google allerede her at se noget mistænksomt, som den ikke bryder sig om. Det er derfor vigtigt, at du har styr på din URL-struktur, således at der ikke er for mange ligegyldige ord i din url. På vores egen side har vi følgende URL på den side, vi tilbyder hjemmesider på:

https://www.lundhjemmesider.dk/hjemmeside/

Den er nem og overskuelig og fortæller Google, hvad den kan finde på siden. Husk altid, at god SEO handler om at gøre det så nemt for Google som overhovedet muligt at læse din side – og så naturligvis om at skabe noget værdifuldt indhold.

Hav styr på dine over- og underoverskrifter

Når Google har læst din URL, hopper den ned til din første overskrift. Din såkaldte H1’er. Hver overskrift skal have et h-tag, som er en lille stump kode, som siger til Google, at disse h-tags er vigtige og skal tillægges værdi. Er din hjemmeside lavet i WordPress, kan du vælge “Overskrift 1”, “Overskrift 2” osv. Det er de to mest anvendte h-tags. Da Google skimmer din side relativt hurtigt, er det derfor vigtigt, at du ved hjælp af disse tags fortæller Google, hvad den kan finde på siden.

Et h-tag ser sådan ud backend i dit CMS: <h1> Din overskrift </h1>.

Det er på mange måder et religionsspørgsmål inden for SEO, når man skal placere søgeord i sine h-tags. Nogle hævder, at det giver størst mulig SEO-værdi at have dit primære søgeord for den pågældende side som det første ord i din h1’er. Og i din første h2’er skal det bare være angivet. Har du måske 3-4 h2’ere i en tekst på 500 ord, bør du ikke angive søgeordet i alle h-tags, men blot 2-3 ud af fire – og gerne på forskellige placeringer.

Derfor er en søgeordsanalyse et must, før du skriver tekster

En søgeordsanalyse er et forudgående stykke analysearbejde, der kortlægger ens potentiale for at rangere på søgeord på Google. Her tjekker man for antallet af søgninger på et søgeord, konkurrence og relaterede søgeord. Der er mange ting, man kan inkludere, men ved at indsnævre det til få søgeord, får man en mere naturlig læsning på siden set fra et brugerperspektiv.

Find de søgeord, du gerne vil ranke på. Implementér dem i din tekst. Men skriv for Guds skyld naturligt til din målgruppe. I en tekst på 500 skal dit primære søgeord forekomme ca. 4-5 gange. Overdreven brug er en gammeldags taktik, som ikke virker længere. Du skal huske på, at det er de besøgende på din hjemmeside, der skal købe din ”hindbærtærte”. Så beskriv den så godt, du overhovedet kan. Skab værdi. Giv folk lyst til at købe. For når folk bruger længere tid på din side, fordi du har skrevet gode tekster, vil Google anse det som et kvalitetsstempel og tillægge den større værdi.

Lund Hjemmesider - vi udvikler professionelle hjemmesider og webshops.
Det er gratis og uforpligtende

Hiv fat I os - så tager vi en uforpligtende snak

Du er altid meget velkommen til at tage fat i os, for at høre mere om hvad vi kan gøre for sin virksomhed. Gode råd er gratis hos os, og uanset om vi skal levere din nye hjemmeside eller ej, sørger vi for, at du altid får en god oplevelse hos os.